Om Printerforum.dk

Velkommen til Printerforum.dk – en side for dig, der har spørgsmål, udfordringer eller bare er nysgerrig omkring printere.

Mit navn er Jakob, og jeg har siden 2008 brugt utallige timer (og liter blæk) på at rode med printere. Det startede som en hobby, men efterhånden har jeg samlet en del erfaring – især med blækprintere, men også lidt med laserprintere. Alt, jeg ved, har jeg lært på egen hånd, og jeg ved, hvor frustrerende printerproblemer kan være – særligt når man står midt i det og bare gerne vil have det til at virke.

Derfor lavede jeg Printerforum.dk.

Målet med siden er at skabe et nemt og overskueligt sted, hvor alle – uanset om du er professionel, privatperson eller bare hjælper mormor med printeren – kan finde hjælp og svar. Her finder du guides, tips og løsninger på store og små printerproblemer, og hvis du ikke finder det, du leder efter, er du altid velkommen til at sende en besked. Jeg svarer så hurtigt jeg kan.

Siden er stadig under udvikling, og i takt med at den vokser, vil jeg også gerne åbne op for flere funktioner – fx et forum, hvor brugere kan hjælpe hinanden.

Jeg har endnu ikke erfaring med 3D-print, men det er et område, jeg overvejer at udvide til – måske med hjælp fra en entusiast, der ved noget om det. Så hvis du sidder derude og brænder for 3D-printere, hører jeg gerne fra dig!

Tak fordi du kiggede forbi – jeg håber, du finder det, du leder efter.

De bedste hilsner
Jakob
Printerforum.dk